Studieretningsprojekt, en vejledning


Dette er ikke en vejledning i alle dele af studieretningsprojektet, men en vejledning i nogle udvalgte forhold, der erfaringsmæssigt kan kræve afklaring. Ajourført september 2013.


Vejledning


Hvornår Vejlederne kan medvirke i alle projektforløbets faser, også i de to opgaveuger.
Vejleders rolle Vejlederne må gerne læse dele af besvarelsen, men læsningen bør altid have et klart vejledende formål, ikke et bedømmende. Vejledernes rolle er at få projektskriveren til selv at tænke videre, dybere og perspektiverende. Vejlederne må ikke give en egentlig forhåndsvurdering eller forhåndskarakter.
Om hvad Vejledning skal forstås som gode råd og vink til det videre arbejde. Vejledningen kan dreje sig om både det faglige og processen, og den kan fx handle om forståelse af opgaveformuleringen, vægtning og anvendelse af de deltagende fag og afgrænsede faglige problemstillinger. Og den kan fx være at påpege svagheder, vise andre måder at disponere stof på eller komme med nye synsvinkler.
Hvis der indgår et fag, der er afsluttet før 3.g, skal der også være tilbud om vejledning i det fag.
Kontakt Vejlederne skal kunne kontaktes i opgaveugerne, fx via mail eller træffetid på en konference. I al vejledning er det tanken, at eleven skal være den aktive. Derfor: Tag kontakt.




Fag, der kan indgå


Hovedregel Projektet skal skrives inden for et af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau i 3.g, samt et andet fag på mindst B-niveau. Det andet fag kan være et studieretningsfag eller et ikke-studieretningsfag.
Undtagelser Ét fag: Rektor kan - ud fra en begrundet ansøgning - godkende, at projektet skrives alene inden for ét studieretningsfag på A-niveau.
Tre fag: Rektor kan - ud fra en begrundet ansøgning - godkende, at et tredje fag indgår i projektet. Det tredje fag kan være et studieretningsfag eller et ikke-studieretningsfag.
Uanset antal fag skal alle de fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes.
Niveau Ethvert fag, der indgår i projektet, skal indgå på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget.




Opgaveformulering


Hvem laver den Opgaveformuleringen laves af vejlederne. Den skal ligge inden for det område / den faglige problemstilling, eleven selv har valgt - i samråd med vejlederne. Opgaveformuleringen skal tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden.
Ikke genbrug Opgaveformuleringen skal laves, så afsnit fra besvarelser, der tidligere er afleveret og rettet, ikke kan genbruges. Opgaveformuleringen skal også laves, så eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse. Opgaveformuleringen skal inddrage nogle aspekter eller have nogle bilag, der ikke er blevet drøftet under vejledningen. Og opgaveformuleringen skal i mindst ét af fagene have krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over det hidtidige arbejde i faget.




Besvarelsens opbygning


Omfang Besvarelsens forventede omfang vil fremgå af opgaveformuleringen. Hvis det ikke er tilfældet, så spørg vejlederen. En side er et A4-ark med 35-40 tekstlinjer på hver side. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, grafer, tabeller, eventuelle illustrationer og tekstbilag medregnes ikke ved opgørelse af omfanget, heller ikke når de er placeret inde i teksten.
Layout Lav en venstre margen på 3 cm, højre margen på 2 cm, topmargen på 1,8 cm og bundmargen på 2,5 cm. Til al løbende tekst benyttes skrifttypen Times (New Roman), en skriftstørrelse 12 pkt. (evt. 11) og en linjeafstand på 1½ linje (eller præcis 18 pkt.). Det giver et let læseligt og overskueligt print. Se evt. mere herom i linket her.
Sidehoved Lav et fast sidehoved, hvor der står følgende: Navn, klasse, Aalborghus Gymnasium og en kort titel på besvarelsen. Lav desuden en sidefod med paginering: Side # af ##.
Opbygning
:: Besvarelsens forside skal være det udleverede ark med gymnasium, navn, fag, område og opgaveformulering.
:: Efter forsiden placeres en indholdsfortegnelse, dernæst et resume på engelsk og derefter en kort indledning. (Hvis det foretrækkes, kan resuméet evt. placeres før indholdsfortegnelsen.)
:: Selve besvarelsen deles i et passende antal kapitler (med overskrifter), og hvert kapitel opdeles i et passende antal afsnit (med overskrifter).
:: Besvarelsen skal altid munde ud i en konklusion.
:: Litteraturlisten anbringes bagest i besvarelsen. Evt. bilag dog allerbagest!
Noter Undervejs i besvarelsen anbringes noter, og de tilhørende forklaringer placeres nederst på siderne (fodnoter), eller de placeres samlet i et afsnit mellem konklusionen og litteraturlisten (kaldes da slutnoter).



Hvordan bruge andres stof og synspunkter?


Brug Besvarelsen skal være et selvstændigt arbejde. Det indebærer også, at du skal vise evne til at bruge stof og synspunkter, som andre har fremlagt i fx bøger eller artikler - og at gøre det på en korrekt måde.
Måder Gengivelse af andres synspunkter kan i princippet ske på to måder:
:: De fremmede synspunkter kan indgå i besvarelsen som din egen fremstilling, således at synspunkterne er refereret med dine egne ord.
:: Eller du kan bruge direkte citater fra forlægget markeret med anførselstegn eller indrykning (som her) eller særlig skrifttype (fx kursiv).
I begge tilfælde skal der være henvisninger til kilden, se nedenfor. Begge måder kan benyttes i besvarelsen.
Du må ikke vælge mellemformen mellem referat og citat, hvor du blander egne formuleringer med kildens, så det ikke er til at se, hvad du selv har formuleret, og hvad der er lån.

NB: Også for redegørelsesafsnit skal du oplyse, hvor synspunkter eller stof er hentet fra.

Henvisning Når der anvendes stof eller synspunkter fra andre, skal der altid henvises til kilden, og den anvendte kilde skal anføres i litteraturlisten.
Der er flere måder at lave henvisninger på. Det kan fx gøres i
:: parenteser i den løbende tekst (ulempen er, at de kan virke afbrydende for læsningen)
:: noter i den løbende tekst (fungerer især godt, når noteteksten placeres i en fodnote)
:: et samlet afsnit placeret mellem konklusion og litteraturliste, hvor det meddeles, at synspunkterne/stoffet i de og de afsnit er hentet fra de og de kilder/bøger med angivelse af sidetal m.m.
Fra fag til fag kan der være forskellig tradition for, hvilken måde man anvender.
Pas på Manglende henvisninger, en ufuldstændig litteraturliste eller uklare blandingsformer mellem referat og citat betyder - ud over at det indgår i bedømmelsen - desuden en risiko for mistanke om snyd.



Litteraturlisten


Alt med Litteraturlisten er en samlet fortegnelse over alle de benyttede kilder m.v. Husk også primærkilder som fx analyserede tekster. Omvendt må der kun medtages materiale, der har haft betydning for besvarelsen.
Oplysninger Der skal anføres forfatter, titel, evt. forlag, udgivelsesår og øvrige oplysninger, der entydigt identificerer kilden. Benyt evt. dette link til LitteraturlisteAutomaten, der kan give god hjælp til at få de rigtige oplysninger med. Det giver et godt indtryk, hvis litteraturlisten er kommenteret med vurdering af de enkelte kilder, men det er ikke et krav.
Vedlæg Hvis der er benyttet materiale fra elektroniske medier (tv, radio, cd, lydoptagelse, internet osv.), skal kilden også angives detaljeret (fx præcis internetadresse), og der skal da vedlægges kopi, print, cd-kopi eller lignende.
Dette har to formål: Det ene er at sikre, at der ikke forekommer henvisninger, der ikke kan dokumenteres. Det andet er at sikre, at bedømmerne umiddelbart har samme udgave som den, der er benyttet i besvarelsen.



Resumé på engelsk


Placering og omfang Det engelske resume laves til sidst, men placeres forrest lige efter titelsiden. Det er en koncentreret og relevant sammenfatning af besvarelsen som helhed - i en sproglig udformning, der ikke en meningsforstyrrende. Det ideelle resume skal kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 10-20 linjer.
Indhold På engelsk kan en disposition for resuméet (the abstract) se sådan ud:
:: Problem statement
:: Approach
:: Results
:: Conclusions



Bedømmelsen


Kriterier Der gives én karakter for besvarelsen ud fra en helhedsbedømmelse. Den sker ud fra en vurdering af, i hvilket omfang besvarelsen lever op til målene for studieretningsprojektet.

Målene for studieretningsprojektet er, at eleven skal kunne

:: demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder
:: demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse
:: beherske relevante faglige mål i de indgående fag
:: udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale
:: demonstrere evne til faglig formidling
:: besvare den stillede opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse
:: beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse)

Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår det også i bedømmelsen, i hvilket omfang eleven demonstrerer beherskelse af specifik faglig fordybelse.

Bedømmere Besvarelsen bedømmes af de involverede vejledere og af en censor udefra. Bedømmelsen gives som en karakter. Der er ikke nogen skriftlig kommentar.
Vægtning Karakteren indgår i det samlede eksamensresultat med vægten 2.



Links


:: Bekendtgørelsen om studieretningsprojektet (læreplanen)
:: Vejledningen til læreplanen
:: Oversigt over læreplaner i fagene (hvor de faglige mål står)
:: LitteraturlisteAutomaten
:: SkrivOpgave.dk


Preben Juhl Nielsen, 2013