AT-eksamen, en vejledning    



AT i tre dele - med sammenhæng

AT-eksamen består af tre dele:

Skriftlig synopsis       Mundtlig fremlæggelse       Dialog

Skab sammenhæng mellem de tre dele. Synopsen er et oplæg til den mundtlige eksamen. Ved eksamen skal den mundtlige fremlæggelse tage udgangspunkt i synopsen. Og i talepapiret til den mundtlige fremlæggelse skal du huske at planlægge et udspil til dialogen:

:: Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige
:: Brug den mundtlige fremlæggelsen som springbræt for dialogen
:: Udfold det mest interessante/det mest selvstændige i den mundtlige del, og
:: præsentér dette i en kort stikordsagtig form i synopsen
:: Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt



Arbejdsgangen


Forarbejde   ->  Undersøgelse   ->

Resultatsortering   ->  Synopsis inkl. et udvalg af resultaterne   ->

Skitse til talepapir inkl. de øvrige resultater   ->  Aflevering af synopsen   ->

Eksamensforberedelse og endeligt talepapir   ->  Eksamen med mundtlig fremlæggelse og dialog


Forarbejde
1: Indkreds en sag inden for to fag og den overordnede emneramme og opgave.
2: Indsaml materiale om sagen, og lav en foreløbig udforskning af den.
3: Præcisér sagen, og dan et overblik over den ved at opdele den i problemfelter.
4: Lav en foreløbig problemformulering, evt. med flere sammenhængende problemer (se nedenfor i Synopsis).
5: Lav en række foreløbige underspørgsmål til problemformuleringen, evt. både over- og underordnede spørgsmål.


Undersøgelse
6: Gennemfør en egentlig undersøgelse af problemformuleringen og alle de tilhørende underspørgsmål. Justér om nødvendigt problemformuleringen, og revidér underspørgsmålene undervejs - tilføj spørgsmål, kassér, omform osv.
7: Fastlæg den endelige problemformulering og de dertil hørende underspørgsmål.


Resultatsortering
8: Del resultaterne/konklusionerne fra undersøgelsen i to grupper:
1. Til synopsen       2. Til den mundtlige fremlæggelse
Husk, at det mest interessante/det mest selvstændige bedst kan udfoldes i den mundtlige fremlæggelse.


Synopsis
9: Skriv synopsen (se dette link om dens indhold). De undersøgelsesresultater, der ligger i gruppe1, skal vises detaljeret - inkl. arbejdet med dem. De undersøgelsesresultater, der ligger i gruppe 2, skal også nævnes, men kun ganske kort, og arbejdet med dem nævnes også kun ganske kort (eller udelades).


Skitse til talepapir
10: Lav en skitse til talepapiret til den mundtlige fremlæggelse. De undersøgelsesresultater, der ligger i gruppe 2, er det primære stof her - inkl. arbejdet med dem (altså det stof, der kun er nævnt ganske kort og u-udfoldet i synopsen).
11: Vurdér, om stofdelingen mellem synopsen og den mundtlig fremlæggelse er o.k. Hvis ikke, så lav om på den, og revidér evt. synopsen.


Aflevér synopsen
12: Aflevér den korrekturlæste synopse.


Eksamensforberedelse og endeligt talepapir
13: Genlæs og gentænk synopsen. Overvej, hvordan studierapporten kan inddrages i den mundtlige fremlæggelse og i dialogen til eksamen.
14: Færdiggør talepapiret til den mundtlige fremlæggelse. Skriv ikke talepapiret som et manuskript til fremlæggelsen, men som en disposition med stikord. Talepapiret er personligt og skal ikke afleveres, heller ikke efter fremlæggelsen.
Fremlæggelsen bør indeholde følgende (men ikke nødvendigvis i den nævnte rækkefølge):

:: En præsentation af sagen/problemformuleringen/undersøgelsen og af hovedresultater/væsentlige konklusioner
:: En uddybning af de spørgsmål og undersøgelsesresultater, der kun er nævnt kort i synopsen (gruppe 2)
:: En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give
:: Evt. en gennemgang af nyt stof, der ikke er taget op i synopsen, men er dukket op senere
:: En udvidet perspektivering eller en revideret konklusion evt. på baggrund af nyt stof
:: En kobling til elementer fra studierapporten
:: Et oplæg til den efterfølgende dialog, fx om konsekvenser, metodeproblemer og perspektiver

15: Den mundtlige fremlæggelse bør ikke vare mere end 10 minutter (prøv det igennem). Det vigtigste og mest selvstændige bør præsenteres først. Overvej, om det vil gavne fremlæggelsen at benytte hjælpemidler.


Eksamen
16: Eksamen med mundtlig fremlæggelse på ca. 10 min. og dialog på ca. 14 min. Det er den mundtlige fremlæggelse og dialogen, der bedømmes - men lærerne stiller også spørgsmål til stoffet i synopsen. Bedømmelsen sker i forhold til fagets mål, se nedenfor.
Karakteren indgår i det samlede eksamensresultat med vægten 1,5 (svarende til et B-fag).



Målet ved eksamen


Målet ved eksamen er, at du viser, du kan

:: tilegne dig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder
:: foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf
:: perspektivere sagen
:: vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge
:: vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag
:: demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag



Links


:: Bekendtgørelsen om AT (læreplanen)
:: Undervisningsvejledningen


Synopsis    

Synopsen skal indeholde følgende:
:: Titel og angivelse af fagkombination
Titlen skal angive emnet og den valgte sag. Ved fagkombinationen anføres niveauer for de indgående fag.
:: Problemformulering
:: I problemformuleringen angives den sag, du har valgt at arbejde med. Problemformuleringen behøver ikke at være udformet som klare spørgsmål, men en god problemformulering vil ofte kunne omdannes til spørgsmål.
:: Problemformuleringen bør ikke være formuleret som en ren disposition.
:: Problemformuleringen bør ikke være opbygget efter taxonomiske krav.
:: Problemformuleringen bør have fokus og være afgrænset og specifik.
:: Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen. Viser det sig, at der mangler sammenhæng (måske fordi undersøgelsen har taget en lidt anden drejning end forudset), er det nødvendigt at etablere sammenhæng, fx ved at skærpe problemformuleringen.
:: Præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med
:: For at kunne besvare en problemformulering skal der stilles en række underspørgsmål. Til de enkelte underspørgsmål vil det ofte være relevant at stille under-underspørgsmål.
:: Under præsentationen skal der også vises hovedtræk af arbejdet med underspørgsmålene, så de efterfølgende konklusioner fremstår som meningsfulde
:: Arbejdet med nogle af underspørgsmålene udfoldes ikke i synopsen, men kun i den mundtlige fremlæggelse. Sådanne underspørgsmål nævnes blot her i kort stikordsagtig form - sammen med en henvisning til den mundtlige fremlæggelse.
:: Konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål
:: Konklusioner fra nogle af underspørgsmålene bør reserveres til den mundtlige fremlæggelse og udfoldes der. Sådanne konklusioner nævnes blot her i kort stikordsagtig form - sammen med en henvisning til den mundtlige fremlæggelse.
:: Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene
:: Der skal være en redegørelse for og diskussion af de indgående fags metoder og/eller teorier, sådan som de ses i det valgte materiale og i måden at arbejde med materialet og emnet på.
:: Fremstillingen kan være et selvstændigt afsnit, men den må gerne indgå i afsnittene om underspørgsmålene i stedet for.
:: Sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse
:: Den sammenfattende konklusion er en sammenfatning af konklusionerne fra alle underspørgsmålene samt en konkluderende udledning heraf.
:: Den sammenfattende konklusion skal sættes i forhold til problemformuleringen, og der skal indkredses nye spørgsmål til videre undersøgelse (fx spørgsmål, der burde have været med, spørgsmål, der udvider eller uddyber undersøgelsen yderligere, eller spørgsmål, der kan lede frem til en ny undersøgelse).
:: Perspektivering til studierapporten
:: Drag sammenligninger til nogle af de forløb, der er omtalt i studierapporten, for at understrege pointer om fagenes muligheder og begrænsninger, om forskelle mellem hovedområder.
:: Litteraturliste


Synopsen skal informere grundigt om den valgte sag og den gennemførte undersøgelse. Rækkefølgen i synopsispunkterne er ikke ment som en disposition, der skal følges. Den sammenfattende konklusionen må fx gerne placeres umiddelbart efter problemformuleringen.

Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport. Synopsen skal være stramt struktureret. Citater er sjældent relevante. Noter (fx til angivelse af kilder) kan anvendes.

I tekstdelen bør der anvendes et layout med en linjelængde på ca. 16 cm., en skrift i Times New Roman på 11 evt. 12 pkt. og en linjeafstand på 1½ linje. Synopsen skal herefter være på 3-5 sider.



Preben Juhl Nielsen, 2014