Vejledning til dansk/historie-opgaven



De officielle regler

Ogaven skrives i dansk og/eller historie som et led i opbygningen af studieforberedene skrivekompetencer. Du skal besvare en opgave i en faglig problemstilling. Målet er, at du skal kunne finde og udvælge relevant stof samt behandle og formidle det i en en klar, sammenhængende og nuanceret fremstilling. Du skal anvende faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation. Der skal bygges på følgende skrivekompetencer:



Besvarelsen skal indeholde


Nogle retningslinjer for de enkelte dele

Indholdsfortegnelsen
Indholdsfortegnelsen laves til sidst. Alle overskrifter til kapitler og hovedafsnit skal med her, og de skal angives identisk med dem, der anvendes undervejs i besvarelsen. Fremhæv kapiteloverskrifter med fx fed. Selve besvarelsen er fx delt i 3-4 kapitler, og hvert kapitel er måske delt op i 3-4 hovedafsnit. Hertil kommer så øvrige dele som indledning, sammenfatning, noter, litteraturliste osv.

Indledningen
I indledningen præsenterer du først dit emne, dernæst din opgaveformulering, og endelig gør du kort rede for, hvordan du vil arbejde med opgaven og behandle emnet i de følgende kapitler.
  Indledningen bør være ganske kort, sjældent mere end 10-15 linjer.

Selve besvarelsen
Det er vigtigt, at besvarelsens enkelte dele kommer i en logisk rækkefølge og hænger sammen, og at de vigtigste dele af opgaven besvares med størst vægt. Alt skal være behandlet veldokumenteret, centralt, fokuseret, relevant, dybdeborende, velargumenteret, engageret osv. - i det hele taget med omtanke og med opgaveformuleringen for øje.
  Målet er at være saglig og neutral og at argumentere og underbygge alle vurderinger, og fremstillingen skal som altid være præcis, klar, entydig og nuanceret. Sproget skal være let at læse, levende, interessant og varieret. Afsnit må ikke være for lange, og de skal deles, hvor det indholdsmæssigt er relevant.
  Nogle kapitler vil især rumme fx redegørelse eller analyse, mens andre - typisk sidst i besvarelsen - vil rumme vurderinger, og det er vigtigt, at sådanne former ikke blandes tilfældigt.
  I slutningen af hvert kapitel bør det vigtigste fra kapitlet samles til nogle delkonklusioner. Pas på, at sådanne konklusioner ikke bliver for forenklede.

Sammenfatning og konklusion
Her skal alle hovedtrådene samles. Ikke for at få en enkelt banal konklusion ud af det hele, men for at sammenfatte alt det vigtige i en overskuelig form. Delkonklusionerne fra de enkelte kapitler er råmaterialet her, og der må ikke inddrages nye emner.
  Sammenfatningen er det koncentrerede svar på alle dele fra opgaveformuleringen. Konklusionen er det samlende, som kan siges ved at danne et overblik, og som har har en tydelig reference til opgaveformuleringen.
  Konklusionen kan evt. følges op med perspektiveringer. Det er derimod ikke relevant at følge op med betragtninger over eget udbytte af arbejdet.

Noter
Noter er korte supplementer til den fortløbende tekst. Korte noter, fx angivelse af et citatsted, kan evt. placeres i en parentes direkte i teksten. Til længere noter - helst også til de korte - benyttes en nummerering (1, 2, 3 osv.). Sæt et tal i teksten netop der, hvor der skal være et supplement, og placér så selve noten enten nederst på den pågældende side (1) eller bagest i besvarelsen i et kapitel for sig lige efter konklusionen. Næsten alle tekstbehandlingsprogrammer har en automatisk funktion, der placerer noter korrekt - brug endelig den.
Noter kan bruges til fx

Noter skal være korte, og når der skal angives citatsteder, kilder m.v. skal der anvendes bestemte skrivemåder - se senere.

Litteratur- og kildeliste
Her skal du nævne alle kilder til din besvarelse. Del dem i primære kilder, dvs. de tekster, som du analyserer, og i sekundære kilder, dvs. alt baggrundsmateriale som leksika, bøger, tidsskrifter, artikler, tv-udsendelser, oplysninger fra internettet, personlige kontakter osv.

Listen ordnes alfabetisk, først efter forfatterens efternavn.

Titler på artikler sættes i anførselstegn. Bog- og programtitler samt tidsskriftets eller avisens navn sættes i kursiv. Tekster fra internettet skal i øvrigt altid vedlægges som bilag, for tekster derfra forsvinder ofte hurtigt igen.

Benyt evt. dette link til LitteraturlisteAutomaten, der kan give god hjælp til at få de rigtige oplysninger med.



Øvrige retningslinjer

Citater
Citater anvendes især til eksempler og dokumentation, evt. som supplementer. Skriv altid, hvad citatet skal vise, og lad aldrig citater træde i stedet for egen fremstilling.
  Citér kun det, der er relevant, og udelades noget midt i citatet, så angiv det med prikker i en parentes. Citér fuldstændig korrekt, inkl. original retskrivning - og evt. stavefejl. Sæt anførselstegn omkring citatet, og sæt det i kursiv.
Ved ethvert citat skal der straks angives citatsted, enten i en parentes eller i en note. Parentes bør kun bruges ved citat fra primære kilder. Benyttes parentes, så skriv en utvetydig betegnelse for kilden samt side, fx (Scherfig, s. 28). Benyttes note, så vær mere udførlig, i det mindste første gang der citeres fra kilden, fx (2).

Kildeangivelser
Når fremstillingen bygger på en kilde, men uden at denne direkte citeres, skal kilden og stedet heri altid angives i en note. Det gælder, uanset om kilden kun er basis for en enkelt konkret oplysning eller problemstilling, eller om den er basis for fremstillingen i et helt afsnit, se eksemplet i note (3).
  Når der skrives ud fra en kilde, så undgå sproglig afsmitning og skjult citat, altså let omskrevet genbrug af kildens ord og sprog. Brug egne ord og vendinger. Læg evt. kilderne væk under skrivningen.

Layout
Brug gerne en skrift som Times New Roman i størrelsen 12 punkter og med 18 punkters linjeafstand, svarende til 1 1/2 linje. Lav en venstremargin på 3 cm og en højremargin på 2. Se i øvrigt vejledningen Typografi og opsætning - HER!

 



1 Kaldes fodnoter.
2 Hans Scherfig: Det forsømte Foraar, s. 28
3 Fremstillingen i dette afsnit bygger på S. Møller Kristensen: Digtning og livssyn, s. 23-37.