Typografi og opsætning


Tekstbehandling via edb giver gode muligheder for at fremstille tekst, der virker indbydende, er overskuelig og er let at læse. Her er nogle retningslinier for god typografi og opsætning.


Marginer


I en bog er det praksis, at marginen ind mod midten er mindst, at topmarginen er lidt større, at yderste margin er endnu større, og at marginen i bunden er størst.
  På en A4-side gælder det samme, men rettet til efter forholdene: Tag nemlig forud 2 cm fra til huller og/eller hæftning. Lav derefter yderligere en margin på fx 1 cm ind mod hullerne/hæftningen (altså i alt 3 cm), 1,8 cm i toppen, 2 cm i siden væk fra hullerne/hæftningen og 2,5 cm i bunden.
  Som regel bør man kun benytte én side af A4-arket, for papirets tykkelse og kvalitet er ofte så ringe, at trykket ellers skinner igennem og forstyrrer.


Linielængde, skriftstørrelse og linieafstand


God typografisk praksis er at lave linien mindst dobbelt så lang i cicero (enhed på 4,5 mm) som skriftens punktstørrelse. Og derefter at lave linieafstanden på ca. 120% af skriftstørrelsen. Et eksempel: Med en skrift på 10 punkter bliver det en linielængde på 9 cm og en linieafstand på 12 punkter.
  På A4-siden og med marginerne fra før bliver linien 16 cm lang, og det giver en ideel skriftstørrelse på 18 punkter og linieafstand på 22 punkter.
  Den opsætning vil mange sikkert opfatte som spild af papir. A4-siden er med andre ord en vanskabning, som enten mindsker læsbarheden eller øger papirforbruget.
  Deler man den i to spalter, går det bedre: Da 9 punkters skrift, 11 punkters linieafstand og mindst 0,5 cm mellem spalterne. Drejer man arket og laver to spalter i bredformatet, bliver resultatet endnu bedre.
  Man kan lave en mellemting, som giver en ikke alt for trættende læseside, nemlig 12 punkters skrift og 18 punkters linieafstand. Denne løsning svarer i øvrigt til normerne for den større skriftlige opgave i gymnasiet og hf, hvor omfanget regnes i A4-sider med 2-3 cm marginer i siderne og med 35-40 linier.


Skrifttype og skriftsnit


I brødtekst er det lettest at læse skrifttyper med serif, altså skrifter som Times (Mac) eller Times New Roman (Windows). Til overskrifter og skilte er sans serif-skrifter gode, fordi de er hurtige at læse, men som brødskrift virker de trættende og er sværere at læse. Skrifter som Helvetica (Mac) og Arial (Windows) er sans serif-skrifter.
  Vælger man alligevel en sans serif-skrift til brødtekst, bør man lave kortere linier og længere linieafstand end ellers, så teksten stadig er let at læse.
  Undgå at benytte flere forskellige skrifttyper i samme tekst. Benyt én til brødskrift (fx Times) og evt. en anden til overskrifter (fx Helvetica). Ikke flere.
  Undgå understregninger, men fremhæv ved at bruge kursiv eller evt. fed skrift. Ved kursiv sættes mellemrummet forud også i kursiv, men ikke mellemrummet efter. Det giver den bedste afstand mellem ordene. Ved fed skrift er det bedst, hvis alle mellemrum ikke er fede.
  Brug ikke skriftsnit som kontur, skygge og lignende. Fremhæv heller ikke ved at bruge udelukkende store bogstaver.


Lige højre kant


Lige højre kant bør man kun bruge, hvis man deler ord ved linieskift, og hvis linierne er så lange, at der ikke opstår synligt lange mellemrum inde i linien, når den bliver strakt ud til højre. Hvis de betingelser ikke kan opfyldes, er det bedre med en højre kant, der ikke er lige.


Afsnit


Afsnit må ikke være for lange, som regel maks. på 8-10 linier, gerne kortere.
  I første linie efter en overskrift rykker man ikke teksten ind, men i de følgende afsnit rykker man første linie lidt ind, nemlig svarende til bredden på M eller to mellemrum. Alle tekstbehandlingsprogrammer har en funktion, der klarer det automatisk.
  Som alternativ til indrykning kan der indsættes en smule luft efter hvert afsnit. Ikke en tom linie, men en ekstra afstand på 2-3 punkter.


Overskrifter


Overskrifter bør være korte og uden slut-tegnsætning som punktum, udråbstegn eller tankestreger. Er overskriften et spørgsmål, bør den dog sluttes med spørgsmålstegn. Hvis overskriften en sjælden gang strækker sig over flere linier, så undgå at dele ord ved linieskift.
  Overskrifter bør være synlige, og det bliver de med en større og evt. fed skrift, gerne i en sans serif-skrift. Har overskrifterne forskellig rangorden, så vis det via størrelsesvalgene. Vær konsekvent med udformningen teksten igennem.
  Store, meget tydelige overskrifter kan midtstilles, men øvrige overskrifter bør venstrestilles. Før alle overskrifter og efter større overskrifter bør der være luft, og her er en tom linie svarende til brødtekstens oftest god.


Sidefod og fodnoter


Hvis teksten skal have et fast "hoved" (placer om muligt det første anførselstegn for neden), tynger det siden mindst, hvis det anbringes forneden som en sidefod.
  Hvis man har behov for at lave noter, så kan de naturligvis placeres som fodnoter nederst på den relevante side, hvis man synes bedst om det, men det pynter ikke! Saml dem i stedet for til sidst efter den fortløbende tekst.


Enker, horeunger og lignende


En "enke" er betegnelsen for et ord på mindre end 6 bogstaver som eneste ord i nederste linie på en side eller en spalte. Bør undgås.
  En "horeunge" kaldes det, når sidste linie i et afsnit står øverst på en side eller en i spalte. En "fransk horeunge" er det, når første linie i et afsnit står som sidste linie på en side eller i en spalte. Begge bør undgås.
  Overskrifter må heller aldrig efterlades alene nederst på siden eller spalten.


Tabulering og opremsning


Tabulering af et afsnit benyttes især til at fremhæve noget, ved citater eller ved opremsninger.


Illustrationer


Når man indsætter billeder, tabeller, grafer og lignende, er den vigtigste regel at lave luft omkring på alle sider. Laver man rammer omkring en tekst for at fremhæve den, bør der være luft mellem tekst og ramme.




Til den originale opsætning af denne tekst hører også to bilag, der viser anvendelsen af to spalter på A4 i henholdsvis højt format og i bredt format.


Preben Juhl Nielsen - 2001